Denne bog-blog handler mest om lyrik og smal prosa, for hvor går man ellers hen og svælger i den?

Min definition af 'smal' er ret så bred, f.eks. er alle debutanter i min optik smal litteratur. Men når jeg køber eller modtager bøger, som jeg har tænkt mig at omtale her på bloggen, så kommer lyrikken og den smalle prosa altid foran i køen på læsehylden.
 
En gang imellem omtaler jeg også værker fra den bredere litteratur eller faglitteratur, ligesom jeg også kan finde på at dele en af mine egne tekster
 
Du kan finde mine genrekategorier nederst i venstremenuen
 

Julie Sten-Knudsen: Spor efter fugle, Gyldendal, 2017, anmeldereksemplar

16-04-2017
I forlagets egen præsentation af bogen hedder det:

I digtsamlingen Spor efter fugle udforsker og undersøger Julie Sten-Knudsen menneskets forbindelse til naturen. Hvordan vi mennesker sætter mærker i verden, og hvordan verden virker tilbage på os.

Det ville have været helt oplagt at skrive det bag på bogen, i stedet for det ene digt, som er gengivet der, for den beskrivelse er som en nøgle til at få glæde af værket.

Digtsamlingen er et helt lille kalejdoskop af små beskrivelser af noget, der ikke er natur, men ligner: ’man vil bygge et nyt landskab langs floden / med parker og vådområder, steder hvor fugle og vilde dyr / kan trives, hvor mennesker kan trives / ikke natur, men noget der ligner’ (s. 49)
 
I dét udsnit befinder vi os i Los Angeles, men det samme gør sig gældende i Kongelunden på Amager, hvor køerne ’ligner theodor philipsens malerier’ (s. 54), og ’har et godt landskab at gå rundt i her’ (s. 54), men hvor flyvemaskinerne brager hen over hovederne på ’dem der bor her må bare vænne sig til det / menneskerne. køerne, fuglene’ (s. 54). Vi er også i tørkelandskaberne i USA, hvor guvernøren beder folk om at lade deres græsplæner dø og i stedet ’elske de planter / der har et naturligt talent for at vokse i det her klima’ (s. 53), vi er i Obervatoriet og i Botanisk Baves kaktusafdeling, hvor den ansatte vander på en måde, der ’ligner en ømhed for de levende væsener / der skal overleve i et fjendtligt klima’ (s. 64)

Også det lyriske jeg er måske placeret uden for sit rette element, i en lejlighed sammen med ’han’, hvor de har ’skabt et sted der er så trygt / at jeg ikke tør opholde mig dér’ (s. 9). En lejlighed, hvor vinduet står åbent, og ’den svale luft strømmer ind i soveværelset / som vand der fylder et bassin / vi kan bo her mens vi venter’ (s. 70).
 
Venter på hvad? Det får vi ikke svar på, for citatet er fra sidste digt på sidste side i samlingen. Men måske på at blive omplantet til et sted som det sommer- eller kolonihavehus, som det meste af del I handler om: ’ingenting gør mig så rolig som at have et stykke jord / at passe på. jeg har lyst til jordbær langs huset’ (s. 16)

En digtsamling om jord, ild, vand og luft. Om natur og tilpasset natur. Og meget lidt om de fugle, som bogens titel peger på.

Jeg er på en sær måde besnæret af denne digtsamling. Jeg valgte den pga. forlagets beskrivelse. Jeg oplever selv en splittelse mellem behovet for den ’ægte’ natur og trygheden i byen og dens tilpassede natur. Jeg går tur på kirkegårdsparken, i Søndermarken, på Amager Strand og – Fælled, og dyrker min lillebitte have, som om den kan erstatte den dybe medleven i årstidernes skiften og den cykliske frem- og tilbagekomst af liv og død - dejligt ironisk beskrevet i digtsamlingen: ’de lyserøde kirsebærtræer går viralt / det er på kirkegården alting blomstrer’ (s. 11)

Jeg giver den 5 stjerner ud af 6
♥♥♥♥♥
Jeg har fået bogen gratis af forlaget, fordi jeg selv bad om at omtale den på bloggen. Jeg har derudover ingen økonomisk fordel af at omtale den.

Kategori: Fed Lyrik

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til dette indlæg

Skriv en kommentar

:

CAPTCHA Image

 
 
 
Unna Hvid
Unna Hvid