Denne bog-blog handler mest om lyrik og smal prosa, for hvor går man ellers hen og svælger i den?

Min definition af 'smal' er ret så bred, f.eks. er alle debutanter i min optik smal litteratur. Men når jeg køber eller modtager bøger, som jeg har tænkt mig at omtale her på bloggen, så kommer lyrikken og den smalle prosa altid foran i køen på læsehylden.
 
En gang imellem omtaler jeg også værker fra den bredere litteratur eller faglitteratur, ligesom jeg også kan finde på at dele en af mine egne tekster
 
Du kan finde mine genrekategorier nederst i venstremenuen
 

Sørine Steenholdt: Zombieland, Milik, 2015

17-07-2017
Som jeg skrev i et tidligere opslag, satte jeg mig for at undersøge, hvad grønlandske forfattere selv skriver om Grønland. Vi kender det danske perspektiv, som ofte enten handler om sne, is, sæler og isbjørne på den ene side og druk og sociale problemer på den anden. Men hvordan ser det ud i grønlændernes egne perspektiver?

Det er jeg nu nået et skridt videre med. Jeg har læst 'Zombieland', og det var en god oplevelse. For det første er det en voldsomt lækker bog, smukt illustreret af Maja-Lisa Kehlet Hansen, en ung kunstner fra Nuuk. Når jeg siger ’smukt’, peger det ikke på landskaber, is, fjelde og bygder, som man måske kunne forvente, men på urovækkende, symbolladede illustrationer, som underbygger temaet i novellerne.
 
Tekstmæssigt får man også mere, end man regner med i bogen. Det er kun novellerne, som figurerer på indholdsfortegnelsen, men i alle mellemrummene mellem novellerne, får man små tekstbidder af lyrisk eller kortprosa-lyrisk art. Også disse understøtter novelletemaet på forskellige måder.

Og hvad handler novellesamlingen så om? Den handler om voldtægt, selvmord, hashmisbrug, alkoholisme og massivt omsorgssvigt af et barn. Den handler om forholdet til moderen, forholdet til egen grønlandske identitet.
 
Det er en rørende barsk og personlig fortælling, hvor der dog skiftes mellem både jeg-fortæller og tredje-persons-fortæller, så det er ikke en klassisk selvbiografi. Og det er en ætsende samfundskritik, som ligger implicit i barnet tavse råb i fortællingen.
 
Illustration af Maja-Lisa Kehlet Hansen
I novellen ’Mor er kun et ord’ vælger hovedpersonen at tage ansvar for sit eget liv i stedet for at blive en ’levende død’ som så mange andre. I den første novelle, ’Zombie’, møder vi en voksen kvinde, som bliver til en zombie, i den sidste møder vi et helt land af zombier, deraf bogens titel.

Det er forstemmende læsning, men bogen er også i sig selv et billede på en ung grønlandsk kvinde, som gør op med sin egen fortid, og med den misbrugskultur, som hun er vokset op i. Det fortæller mig, at der er noget i gære, særligt hos de grønlandske kvinder, som uddanner sig og bryder med den side af det grønlandske samfund, som bogen er et eksempel på.

Fortællestilen er flimrende, erindringer i fragmenter og smuler – det gør et stærkt indtryk

Jeg er meget begejstret for denne bog, og vil gerne anbefale den som værklæsning i danskundervisningen på gymnasiet. Det kan kun gå for langsomt med at få den bestilt hjem i klassesæt!

Bogen fortjener 6 hjerter, og det gør illustrationerne også


Kategori: Smal Prosa

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til dette indlæg

Skriv en kommentar

:

CAPTCHA Image

 
 
 
Unna Hvid
Unna Hvid