Denne bog-blog handler mest om lyrik og smal prosa, for hvor går man ellers hen og svælger i den?

Min definition af 'smal' er ret så bred, f.eks. er alle debutanter i min optik smal litteratur. Men når jeg køber eller modtager bøger, som jeg har tænkt mig at omtale her på bloggen, så kommer lyrikken og den smalle prosa altid foran i køen på læsehylden.
 
En gang imellem omtaler jeg også værker fra den bredere litteratur eller faglitteratur, ligesom jeg også kan finde på at dele en af mine egne tekster
 
Du kan finde mine genrekategorier nederst i venstremenuen
 

Maja Maria Rakel Dahl: Sjælestorm, Mellemgaard, 2017, Anmeldereksemplar

12-08-2017
Baseret på virkelige traumer”, skriver forfatteren ironisk på en af de sidste sider, og det er også et mørkt rum, hun inviterer os ind i med sin digtsamling ’Sjælestorm’. På bagsiden skriver hun: ”Denne digtsamling illustrerer min proces, og derfor kalder jeg den biografisk”.

Og ’proces’ eller ’udvikling’ er også et velvalgt ord for digtsamlingen. Der sker noget med både sprog og indhold fra de tidligste digte i indledningen, hvor sproget er en anelse klodset med påtvungne enderim og underlig ordstilling. Til den midterste del, hvor digtene er rablende ranting med flair for bogstavrim og tankestrøm. Til den afsluttende del, som er mere køligt reflekterende og moden, og hvor sproget står skarpt og skærende. Men ingen af delene kan undværes og som et hele bærer samlingen vidnesbyrd om et kaotisk liv. En sjælestorm.

Maja Maria Rakel Dahl er født i 1991, og hun konstaterer tørt i et af de indledende digte, at ”Mit indre svækkes, dog ser jeg klart / ALDRIG / har mit liv været rart” (s. 7).
 
Det må siges at være en underdrivelse. Det unge liv, vi får beskrevet, har været præget af overgreb, voldtægt, omsorgssvigt, diagnoser og fejldiagnoser, hjerneskade efter en ulykke, medicin og fejlmedicinering, erstatningssager og et ’system’ som ikke lytter. Og det ’system’ er både det offentlige hjælpe- og behandlingssystem, og det menneskelige netværk omkring et barn og siden et ungt menneske, som aldrig blev set, lyttet til og forstået.

’Sjælestorm’ er også et indblik i ambivalente følelser – på den ene side vil jeg-et ikke tale fra en offerposition, på den anden side er jeg-et nødt til at skrige sin smerte ud mod både krænkerne og dem, som ikke forstod: ”Skammen over mine kår, mine kampe, min person / Frygten for, hvad andre tænker, / tolker det fejlagtigt til selvmedlidenhed / Færdes, farer vild i søgen på anerkendelse, / kontra kærligheden, / egentlig loyaliteten over for mig selv, / vrides, vredesudbrud, gråd, svig, svigt / Hvor jeg er i forhold til andre, hvor jeg er på vej hen / […]” (s. 106)

Et gennemgående tema i samlingen er jagten på selvet, at finde sig selv på den anden side af det kaotiske liv, den anden side af diagnoserne, de store svigt og overgreb. Det ligner en jagt, som endnu ikke er afsluttet. Men forfatteren har fundet et rum i kunsten til sin sjælestorm, og hun har inviteret os til at kikke indenfor.

Og det synes jeg helt sikkert, du skal gøre. Hvis du kan genkende dig selv i sjælestormen. Eller hvis du arbejder med børn, unge og unge voksne i social- og sundhedssektoren eller undervisningssektoren.
 
Men du skal være parat til at rumme, at et kaotisk liv uden følelse af ’kerne’ (identitet) også i dens lyriske gengivelse bliver kaotisk, uden kerne. Det bliver den ikke mindre sand eller vigtig af.

Varme anbefalinger og samtidig dybtfølte håb for forfatterens fremtid


Kategori: Fed Lyrik

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til dette indlæg

Skriv en kommentar

:

CAPTCHA Image

 
 
 
Unna Hvid
Unna Hvid