Denne bog-blog handler mest om lyrik og smal prosa, for hvor går man ellers hen og svælger i den?

Min definition af 'smal' er ret så bred, f.eks. er alle debutanter i min optik smal litteratur. Men når jeg køber eller modtager bøger, som jeg har tænkt mig at omtale her på bloggen, så kommer lyrikken og den smalle prosa altid foran i køen på læsehylden.
 
En gang imellem omtaler jeg også værker fra den bredere litteratur eller faglitteratur, ligesom jeg også kan finde på at dele en af mine egne tekster
 
Du kan finde mine genrekategorier nederst i venstremenuen
 

Svetlana Aleksijevitj: De sidste vidner, Lindhardt og Ringhof, 2017, Anmeldereksemplar

Skrevet af Unna Hvid
09-01-2018
 
En virkelig ubehagelig, men stærkt nødvendig læsning. Forfatteren, Svetlana Aleksijevitj rejste i 80’erne rundt i Sovjetunionen og interviewede mænd og kvinder, som var børn under Anden Verdenskrig og fik dem til at fortælle om deres personlige oplevelser under krigen.

Bogen består således af en lang, lang række af personlige vidnedsbyrd om, hvordan det er at være barn under krig. Børn, som mister deres forældre, og vandrer rundt alene eller sammen med andre børn og klarer sig selv. Børn i jødiske ghettoer. Børn som ender på børnehjem. Børn, som fremmede mennesker tager til sig og hjælper som om det var deres egne.

To ting slog mig i særlig grad under læsningen, ud over grundfølelsen af uendelig gru ved at læse om børnenes oplevelser. Den ene ting var, at børn er utroligt overlevelsesdygtige, selv når de pludselig er helt alene i verden. Den anden ting var, at der i det Sovjetunionen, som indirekte beskrives ved de voksne ’børns’ fortælling, var en utrolig menneskelighed og hjælpsomhed overfor langt de fleste af disse børn.
 
Måske skyldes det den måde, erindringer fastholdes på i den enkeltes sind – den ekstra brødhumpel, der deles med barnet, den varme frakke, den hjælpende hånd eller varme seng. Disse glimt at menneskelighed i nogle meget kolde sovjetiske vintre har måske betydet forskellen på liv og død og dermed brændt sig fast i erindringen hos børnene?

En meget vigtig bog, og hvis du underviser i historie er der her nogle meget gode kilder til et emne, man kunne kalde ’barndom i krigstid’.
 

Kategori: Smal Prosa

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til dette indlæg

Skriv en kommentar

:

CAPTCHA Image

 
 
 
Unna Hvid
Unna Hvid