Denne bog-blog handler mest om lyrik og smal prosa, for hvor går man ellers hen og svælger i den?

Min definition af 'smal' er ret så bred, f.eks. er alle debutanter i min optik smal litteratur. Men når jeg køber eller modtager bøger, som jeg har tænkt mig at omtale her på bloggen, så kommer lyrikken og den smalle prosa altid foran i køen på læsehylden.
 
En gang imellem omtaler jeg også værker fra den bredere litteratur eller faglitteratur, ligesom jeg også kan finde på at dele en af mine egne tekster
 
Du kan finde mine genrekategorier nederst i venstremenuen
 

Sternberg: Depressionsdigte (2014) & Guldalderdigte (2016) & Tidsrejsedigte (2016), Forlaget Kronstork, anmeldereksemplarer

15-02-2018
 
De tre digtsamlinger er en serie og mangler faktisk det første bind, Stenalderdigte fra 2011. Det er digte, som, med forfatterens egne ord fra en portrætvideo på YouTube, undersøger forskellige tilstande, som mennesket kan befinde sig i. Undersøger på en logisk, tænkende måde.

Således er Depressionsdigte skrevet, ikke ud fra forfatterens egne erfaringer, men ud fra en ’depressionslogik’ om, hvordan mennesket har det, når det står værst til. Omvendt er Guldalderdigte skrevet som en undersøgelse af, hvordan mennesket har det, når det står bedst til. Og her skal ’Guldalder’ ikke nødvendigvis forstås som en bestemt periode i historien eller kunsten, det kan det være, men det kan i lige så høj grad være en bestemt mental eller fysisk tilstand uafhængig af tid og rum.
 
Både depression og guldalder er altså hos Sternberg begreber, som både kan dække over noget personligt konkret og noget alment og abstrakt.

I den sidste samling, Tidsrejsedigte, ophæves tilstande og tider. Eller, det lyriske jeg bevæger sig bevidst imellem forskellige tider og tilstande. Og det er så cirka dét, jeg lige forstår af værket.

Tilbage til Depressionsdigte og Guldalderdigte: Stilen er hverdagsagtig, både kort og præcis og lang og ævlende på en gang. De enkelte digte har en underspillet humor og en egen spøjshed, som jeg god kan lide. Der er også en vis bevægelse mellem de enkelte værker:

”jeg taler ikke
som du læser mig

jeg taler langsomt
og når nogen

spørger mig
om noget

svarer jeg kun
med enstavelsesord”
(Depressionsdigte s. 12)

&

”jeg har ikke overskud
til andre mennesker

alligevel
henvender jeg mig til dig

det er som et liv
parallelt med livet

et liv hvor jeg
lige akkurat har overskud

til at give et indtryk
af mit underskud”
(Depressionsdigte s. 35)

set i sammenhæng med:

”jeg taler som du læser mig

men der er mere
end du får med

der er jo ikke brug
for alt det

men når man nu har muligheden

overskud”
(Guldalderdigte s. 54)

Hvis konceptet består i at undersøge menneskelige tilstande, så giver det mening, som jeg kan få øje på i de hernævnte første to værker (som altså er nr. 2 og 3 i serien) og mindre mening i det tredje (som altså er nr. 4).

Det var et spændende bekendtskab, men jeg ved ikke, hvordan jeg skal fordele læsehjerter, da jeg sidder med to bøger, jeg virkelig godt kan lide og en som jeg ikke forstår.

Kategori: Fed Lyrik

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til dette indlæg

Skriv en kommentar

 
 
 
Unna Hvid
Unna Hvid