Denne bog-blog handler mest om lyrik og smal prosa, for hvor går man ellers hen og svælger i den?

Min definition af 'smal' er ret så bred, f.eks. er alle debutanter i min optik smal litteratur. Men når jeg køber eller modtager bøger, som jeg har tænkt mig at omtale her på bloggen, så kommer lyrikken og den smalle prosa altid foran i køen på læsehylden.
 
En gang imellem omtaler jeg også værker fra den bredere litteratur eller faglitteratur, ligesom jeg også kan finde på at dele en af mine egne tekster
 
Du kan finde mine genrekategorier nederst i venstremenuen
 

Anne-Marie Vedsø Olesen: Lucie, Politikens Forlag, 2018

Skrevet af Unna Hvid
04-03-2018
 
Jeg er lidt sent ude med denne omtale, men så kan det jo tjene som en reminder, hvis du skulle have glemt det igen – at Anne-Marie Vedsø Olensen udgav ’Lucie’ her d. 9. februar 2018.

Selv havde jeg set annoncerne på Facebook, og forsidebilledet havde en sær dragende effekt på mig. Det forestiller, som du kan se ovenfor, en ung æterisk-lys pige, som stiger op ad noget vand foran en dunkel nåleskov. Det taler direkte til underbevidstheden på en helt David Lynch-agtig måde.

Derfor sagde jeg ja tak, da jeg fik en invitation fra Politikens Forlag til at møde forfatteren, først på Glyptoteket, hvor hun fortalte om nogle af de bronzeskulpturer, som havde inspireret hende undervejs i fortællingen. Dernæst på forlaget, som bød på lidt godt at spise og drikke.
 
På billedet her nedenfor har jeg fanget Anne-Marie i en lidt himmelfalden positur, som passer godt til den skulptur, hun taler om.
 
Anne-Marie Vedsø Olesen. Billedet er taget på Glyptoteket 6/2 2018

Det var i øvrigt en både belæst og meget vidende forfatter, jeg mødte. Med en sjov historie – hun er oprindelig uddannet læge, og da hun af en anden bogblogger blev spurgt, hvordan hun dog kunne holde al den død og blodrus ud, som Lucie forårsager, svarede hun, at hun også havde arbejdet som patolog, og derfor havde set nok døde mennesker til, at det ikke påvirkede hende på samme måde mere. Den heavy metal-festival, hvor fortællingen har sit udgangspunkt er heller ikke ukendt territorium for forfatteren - hun har været fast gæst på festivallen i årevis og elsker metal.

Det gjorde mig jo noget nysgerrig på bogen, og den er anderledes, spændende og grusom. Jeg var virkelig godt underholdt.

Forlagets beskrivelse af handlingen:
Lucie kan ikke dø. Om sig selv ved hun kun, at hun for tusind år siden steg fuldvoksen op af Trondhjemsfjorden, at der i hendes årer flyder vand i stedet for blod, og at hun med jævne mellemrum overmandes af en hunger efter levende menneskekød.

I København under en heavy metal-festival møder hun den tidligere børsmægler Casper og tager ham med til en opiumshule. I rusen opfatter hun for første gang tydeligt åndelignende væsner, der vil forhindre hende i at lære sin egen historie at kende. Især da Caper og hans nærmeste ven, religionshistorikeren Martin, inviterer hende på pilgrimsvandring til Trondhjem, bliver ånderne urolige.

Under vandringen op gennem Norge begynder eventyrlige ting at ske. Nordiske guder dukker op, talende fugle advarer om ragnarok, og de mytiske ånder afslører deres sande natur. Samtidig kan Lucie ikke modstå sin sult efter menneskekød og efterlader sig et spor af død.

Lucie er en spændingsfyldt roman om nordiske myter og kristendom, om identitet, tro og rationalitet.

Læs den, hvis du gerne vil underholdes – men helst af en klog forfatter

Kategori: Bred boghylde

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til dette indlæg

Skriv en kommentar

 
 
 
Unna Hvid
Unna Hvid