Nye indlæg

 
BLOGGEN LUKKER D. 19. FEBRUAR 2019
Jeg har måttet erkende, at der, med mit eget voksende forfatterskab, er for lidt tid til at føre bloggen, og derfor lukker den.
Jeg vil forsøge at omtale de resterende anmeldereksemplarer, jeg har stående på hylderne, men jeg vil gøre det på facebooksiden (som også hedder @fedlyrikogsmalprosa)
Tak til jer, som har fulgt min bogblog!
Unna
 
 
 

Marianne Petersen: Storfangernes efterkommere, Milik, 2010, Anmeldereksemplar

28-07-2017
’Piniartorsuit kinguaavi’ eller i dansk oversættelse ’Storfangernes efterkommere’ er endnu en smuk bog fra Milik, det forlag, jeg henvendte mig til, da jeg besluttede, at jeg gerne ville læse noget mere grønlandsk litteratur.

Denne er en digtsamling om grønlandsk natur, dyr og blomster, om årstidernes skiften, om det at blive ældre, krydret med ironiske og sarkastiske strofer om både ’vi inuitter’ og Danmark.

I digtet ’Næstekærlighed’ ironiseres over humanismen (eller mangel på) i Danmark, i ’Storfangernes efterkommere’ og ’Storfiskernes efterkommere’ er sarkasmen tydelig: ”vi er sandelig kommet videre”. Den kogte fisk er erstattet af sushi, og tørfisken af chips. Sælen er væk, og kajakken ligger ”som et skelet på land uden skind”. Forfatteren er født i 1937 og har gennemlevet tidernes skiften.

I ’Vore forfædre’ hører vi, at ”familien lukker døren” og i ’Trommedansen forstummede’ er fortællekunsten afgået ved døden og ”flimmerkassen blev familiens hellige alter”.
 
I ’Den store synder’ og ’Enden er nær’, grines der mellem linjerne af, at ko-prutter er ”den forbudte luft i Danmark’, mens ”Indlandsisen er ved at smelte til næsten ingenting/Grønland vil blomstre/nær Danmark ligger under vand // vegetarerne kan dyrke frosne grønsager i Grønland”. Det er ret morsomt.

De digte, som omhandler naturen er smukke og vemodige, og bærer præg af stor kærlighed til landet, og det understøttes af de dejlige illustrationer af Niels Motzfeldt.

Et enkelt digt hjælper mig måske også med at forstå nogle af de problemstillinger, som de yngre grønlandske forfattere skriver om med en vis vrede:

Det satans liv / elendige barndom / svigtet gang på gang // du begræder din elendige barndom / fokuserer kun på elendighed / alting sort / intet lyspunkt / håbløst // vi hører på dine beklagelser / der efterhånden lyder som en ridset grammofonplade / der roterer i samme rille / uafladeligt // vi vil gerne forstå dig / men kan du ikke prøve at komme videre?” (’Hvilket liv’ side 13)

Det er en dejlig bog med en blanding af naturromantik, personlige tanker og oplevelser og krads kritik af udviklingen. Jeg giver 4 store hjerter
 

Kategori: Fed Lyrik

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til dette indlæg

Skriv en kommentar

 
 
 
Unna Hvid
Unna Hvid