Til forlag og forfattere

Kære forfatter eller forlag
 
Jeg har tidligere med glæde taget imod værker fra jer med henblik på anmeldelse. Desværre er jeg kommet rigtig langt bagud med at anmelde alle de pragtfulde digtsamlinger og andre værker, jeg har modtaget, og det giver en konstant dårlig samvittighed, som jeg gerne vil af med.
 
Derfor har jeg besluttet mig for, at jeg ikke længere tager imod bøger til anmeldelse på min blog. Forlagene har måske også bemærket, at jeg heller ikke henvender mig ret tit mere for at spørge efter bestemte bøger, jeg gerne vil anmelde.
 
Jeg overvejede, om jeg så skulle lukke min blog helt. Men det har jeg heller ikke lyst til. I stedet vil jeg først komme til bunds i den hyldemeter bøger, jeg stadig mangler at anmelde, og derefter vil jeg fortsat anmelde bøger, jeg selv har udvalgt mig og selv har købt. Sådan burde det vel egentlig også være - jeg slipper af med min dårlige samvittighed, og forfatteren tjener penge på sin bog.
 
Så, hvis du sidder derude og venter på en anmeldelse fra mig på en bog, du har sendt mig, så skal den nok komme... Jeg sender altid link til forfatteren eller forlaget, når den er oppe.
 
Og hvis du sidder med en ny bog, du gerne vil have anmeldt, så ... desværre ... prøv en af de andre gode bogbloggere.
 
Tak for samarbejdet og de gode oplevelser!
Unna
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Unna Hvid